Sproghistorie

Sprogenes slægtskab opdages

Sir William Jones var britisk dommer udstationeret i Indien i 17-tallet. Som den ivrige jurist han var, interesserede sig også for de lokale indfødte love, og i den forbindelse stiftede han bekendtskab med indernes traditionelle lovtekster, som var forfattet på sanskrit. I forbindelse med sin egen uddannelse i England havde han naturligvis studeret latinske og græske tekster, og det slog ham at der var en så slående lighed i ordforråd og grammatisk opbygning mellem på den ene side græsk og latin og på den anden sanskrit at det ikke kunne være en tilfældighed. I 1786 holdt han et foredrag for the Asiatick Society, hvor han hævdede at græsk/latin og sanskrit delte:” a stronger affinity … than could possibly have been produced by accident; so strong, indeed, that no philologer could examine them all three, without believing them to have sprung from some common source, which, perhaps, no longer exists.”  

Et par århundreders sprogforskning har påvist at sådan forholder det sig faktisk. Næste alle sprog der tales i Europa i dag, nedstammer fra et sprog der blev talt et eller andet sted, sandsynligvis nord for Sortehavet, for omkring 5000 år siden: Indoeuropæisk. Man har ikke skriftlige kilder til indoeuropæisk, men med udgangspunkt i latin, græsk, sanskrit, hittitisk og andre sprog kan man gætte sig til nogenlunde hvordan indoeuropæisk har set ud, både med hensyn til ordforråd og grammatik. Grunden til at man mener at indoeuropæisk har sit udspring et sted vest fra Ural, er at en række af de ord som sprogene der nedstammer fra indoeuropæisk, har til fælles, beskriver genstande og fænomener der er typiske for en nomade og tidlig landbrugskultur i et tempereret klima, fx ulve, bjørne, nåletræer, rug, grise. Derimod er ord for palmer og flodheste forskellige.

Der er ikke enighed om hvor og hvornår de første indoeuropæere levede. Ovenover har jeg nævnt området omkring Kaukasus som en mulighed, men andre mener at Tyrkiet er et bedre bud og andre igen det nordlige Balkan. Bemærk at man på amerikansk bruger betegnelsen Caucasian når man som hvid mand skal angive sit racemæssige tilhørsforhold. 

Sprogfamilier, brødre, fætre, grandfætre

Det er ikke altid enkelt at se at sprog er beslægtede. Vi er jo udmærket klar over at fx dansk og svensk ligner hinanden meget, og det er heller ikke svært at se når vi holder os til de germanske sprog, som man mener først for alvor begyndte at udvikle sig i forskellige retninger et par århundreder før vor tidsregning. Se fx her: 

Men alle sprog i skemaet herunder er faktisk også beslægtede.  

 Ved at se på en masse eksempler, har man udledt nogle lydregler som påviser slægtskabet. 

 Et eksempel på en sådan regel er Grimms lov, der siger at p, t, k på græsk og latin i germansk bliver til f, th og h. og at ustemt b, d, og g bliver til p, t, and k. Pater bliver til fader, pedem bliver til fod, centum bliver til hundrede. Det germanske th bliver senere til dansk d, fx mater>moder. Dens bliver til tand.

Ét oprindeligt sprog?

Mange sprogforskere mener at når vi kommer mere end 7000 år tilbage, kan man ikke længere påvise signifikante sprogslægtskab. De mener med andre ord at verdens sprog nok er beslægtede i en række familier, at verdens sprog så at sige udgør en hæk med forskellige rødder. Andre mener at alle verdens sprog måske er beslægtede. De har konstrueret et sprog, som de kalder nostratisk, og  de mener at det er stamfaderen til de indoeuropæiske, afro-asiatiske (e.g. arabisk, hebraisk, og old-egyptisk), Uraliske (e.g. finsk og ungarnsk), Altaiske (e.g. Tyrkisk og Mongolsk), dravidiske (sprogene i det sydlige Indien), koreansk, japansk, sprogene i det østlige Sibirien og eskimoisk! Disse sprog skulle så først være begyndt at dele sig for ca. 20000 år siden. Her er er nogle eksempler på konstruerede former som sluttet sig frem til på basis af gældende lydregler:

    küjna (hund), p'at (fod), haku (vand), and küni (kvinde).

Ikke overbevist? Küjna er jo tydeligt beslægtet med canis på latin, som man ved er beslægtet med hund. Haku er tydeligt beslægtet med aqua. Küni findes på dansk i kone. 

Men hvorfor stoppe der ? Der er sprogforskere der har rekonstrueret et ursprog ud fra indianerstammers sprog, og de kommet frem til følgende ord for de samme betydninger akuan, pet, haku og kuna! Nogle sprogforskere tager springet og mener at man kan konstruere et proto-sprog der går 100.000 år tilbage: Ordet for hund/ulv er kujan, ordet for vand er haku og kuni er kvinde.  Ja, det virker utroligt, og de fleste lingvister er da heller ikke overbevist. 

Men det er ikke usandsynligt at der engang for længe siden kun var et sprog med et begrænset ordforråd og nogle simple regler for sætningsdannelse. Mange lingvister mener faktisk at selve sprogevnen og en eller anden for basal grammatik er ’hardwired’ i hjernen, altså at evnen til sprog er medfødt. (Se herom under Introduktion til sprogstudier på dette websted)

Den indoeuroæiske familie

Slægtskabet mellem sprogene fremstilles traditionelt som et træ, og man taler om det indoeuropæiske sprogtræ. Herunder kan du se hvorledes en række både levende og døde europæiske sprog er beslægtede rent historisk. Som du kan, er der nogle overraskelser, fx at dansk og svensk er tættere beslægtet end dansk og norsk, som jo i dag på mange måder ligner hinanden mere. Og du kan også se at engelsk og tysk er tættere beslægtet end fx dansk og tysk, selv om dansk jo tilsyneladende har langt mere til fælles med tysk end engelsk har. Men begge de to netop nævnte omstændigheder skyldes senere indflydelse, man kunne sige at det ligger mere i opdragelsen end i generne. Norge var jo i mange år en del af Danmark og derfor har dansk haft en voldsom indflydelse på (især) det norske skriftsprog (bokmål) som ligner dansk meget. Når engelsk i dag ikke ligner tysk specielt meget, skyldes det både den omstændighed at England blev invaderet først af vikingerne og senere af normannerne. De sidste talte en art fransk - og det er årsagen til de mange ord med latinsk/fransk rod i engelsk. Når dansk så ligner tysk en hel del, skyldes det en voldsom indflydelse fra tysk på dansk gennem flere århundreder, faktisk indtil forrige århundrede.

Skemaet herunder viser kun halvdelen af træet. Traditionelt deler man de indoeuropæiske sprog op i to hovedgrupper, satem-sprogene og centum-sprogene. Satem betyder hundrede på sanskrit og centum betyder hundrede på latin. På indoeuropæisk har 'hundrede' altså heddet et eller andet der har udviklet sig til henholdsvis satem og centum.

Eksempler på  indoeuropæiske ord i dansk:dør; honning, mjød, byg, fisk, salt; ko, hest, får, svin; købe, bære, spise, så, væve; uld, nøgen; kobber, guld; sværd, bue, pil; skib, vogn, hjul, plov.

Studiet af de indoeuropæiske og de germanske sprog har været kontroversielt. I 1930'erne var der i Tyskland (og også i Danmark) mange teorier fremme om at den germanske races overlegenhed.. Svastikaet, et solsymbol der findes lige fra Norden til Indien, blev af nazisterne gjort til et symbol på den overlegne races ret.

Hvis du søger på nettet under Indoeuropean vil du kunne finde et utal af sider med forskellige teorier om de indogermanske stammer.

Dansk

400-1000

Hvornår giver det mening at begynde at tale om dansk? Vel næppe før der i det nuværende Danmark var et folkeslag som brugte en sådan betegnelse om sig selv. Så længe romerne dominerede i Europa ( indtil slutningen af den 4 årh.) var danskerne i hvert tilfælde ikke betragtet som et selvstændigt folk, men som en af mange germanske stammer.

Der knytter sig mange myter, men kun få facts, til danskernes oprindelse. Myterne handler om en kong Dan der skulle have været den første danske konge, men en sådan person er ikke bekræftet.

Beowulf

Ofte omtales Jellingestenen som Danmarks dåbsattest. Den er rejst omkring 965, og på den omtales både Danmark og Danerne. Det er dog ikke første gang danskerne omtales på skrift. Det germanske digt Beowulf, der formodes nedskrevet første gang ca. 700, taler om danskere og anbringer dem på bl.a. Sjælland. Man formoder at de germanske stammer der invaderede England  i det 5 århundrede, jyder, saksere, anglere og frisere, bragte digtet med sig fra deres oprindelige hjemlande. Så betegnelsen går måske endnu længere tilbage. Daner betyder formodentlig 'fladlandsbeboer'.

Sproget i Beowulf kaldes oldengelsk og ses altså som stamfaderen til engelsk. Både sproget og de tanker der gives udtryk for i digtet, er fællesgermansk gods, og sproget har ikke været væsensforskellig fra 'dansk' fra samme periode.

Her er de tre første linier af digtet med en ordret oversættelse

Der findes utallige links til Beowulf på nettet, hvis du vil vide mere.

Haraltr  kunukr  bath  kaurua kubl thausi aft kurm fathur sin auk aft thaurui muthur sina sa haraltr ias sar uan tanmaurk  ala auk nuruiak auk tani karthi kristna

Islandsk

Beowulf indgår, som nævnt, ikke i dansk litterær tradition, selv om Grundtvig oversatte digtet i det 19. årh. Derimod er der tradition for at de islandske håndskrifter, som er nedskrevet i det 12-13. århundrede, men ofte bygger på ældre mundtlige tekster, indgår som en del af dansk/nordisk kulturarv. Sproget i de islandske sagaer er imidlertid ligeså fremmed for os som sproget i Beowulf, og det danske sprog har på dette tidspunkt ikke været identisk med islandsk/norsk. Her er en lille stump af saga Egil Skallegrimssons saga forfattet af Snurri Sturluson (1179-1241)

Taka þeir feðgar þá tal sín í milli; spyr Þórólfur eftir, hvað verið hefir í erindum þeirra manna, er Haraldur sendi þangað. Kveld-Úlfur sagði, að konungur hafði til þess orð sent, að Kveld-Úlfur skyldi gerast maður hans eða sonur hans annar hvor.

Thorolf Kveldulfsen og Eyvind kom om høsten hjem fra deres vikingetog. Thorolf tog til sin fader.

De gav sig i samtale med hinanden. Thorolf spurgte da hvad ærinde de mænd hvade haft, som Harald havde sendt derhen. Kveldulf sagde at kongen havde sendt bud at Kveldulf eller en af hans sønner skulle blive kongens mand

"Hvad svarede du?", sagde Thorolf.

Grammatik

Oldnordisk var, som de øvrige indoeuropæiske sprog ( sml. latin), et syntetisk sprog. Det betyder at ordenes syntaktiske sammenhæng fremgår af endelser/bøjningsformer snarere end ordenes position i sætningen. Herunder er det et par eksempler på substantivernes bøjning på oldnordisk.

En årrække var oldnordisk et obligatorisk fag i det sproglige gymnasium ( indtil 194?). Så dengang havde man både latin, tysk, fransk og oldnordisk grammatik.

Gammelt dansk 1

Vikingerne i norden talte nogenlunde samme sprog. Faktisk kunne de også kommunikere nogenlunde med de angelsaksere som de plyndrede i England. Anglerne var jo faktisk udvandret fra det nuværende Sønderjylland og øerne blot nogle få århundreder tidligere.

Vikingerne og angelsakserne

Den lighed med vikingerne og angelsaksernes sprog er en af årsagerne til at vikingerne fik så forholdsvis stor indflydelse på engelsk. Mange af ordene var stort set de samme, og man mener at forskellene på to sprogs grammatik var en af årsagerne til at engelsk mistede en række af dets bøjningsformer så at engelsk blev et grammatisk simplere sprog.

Der er mange stednavne i England med dansk/norsk oprindelse, fx alle steder der ender på -by som fx Grimsby, Rugby, Derby, men også engelske stednavne der ender på -thorpe, -sted,, -ham.

Også en lang række helt almindelige ord i det centrale ordforråd er af dansk/norsk oprindelse ( ca. 900 ord): Fx: get, hit, leg, low, skin, same, want, wrong die ( angelsakserne sagde steorfan, der så har udviklet sig til starve). Selv ordene they og them er danske/norske.

1066

Den danske indflydelse slutter definitivt da England erobres af Normannerne i 1066. Danmark er blevet kristent, og det kan ikke længere lade sig gøre at samle større vikingehære, også fordi danskerne plages af indre stridigheder,

Gammelt dansk 2

Men dansk er allerede godt i gang med at ændre sig og skille sig ud fra oldnordisk. Her er et lille stykke af Jyske Lov (1241)

Mæth logh skal land bygiæs. æn wildæ hwær man oruæs at sit eghæt. oc latæ mæn nytæ iafnæth tha thurftæ man ække logh with. æn ængi logh ær æmgoth at fylghæ sum sannænd. thær skal logh letæ hwilkt rætær

Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvede man ikke nogen Lov. Men ingen Lov er jævngod at følge som Sandheden, men hvor man er i Tvivl om, hvad der er sandhed, der skal Loven vise Sandheden.

Var der ikke Lov i Landet, da havde den mest, som kunde tilegne sig mest.

Og så tager vi lige et spring på 300 år frem til ca. 1540. Nu er det næsten helt forståeligt. når man lige ser bort fra stavning. Teksten er det første vers af de 10 bud på vers skrevet af bispen og forfatteren Poul Helgesen ( Paulus Helie, ca. 1485- ?)

Dhet første.

Haff ey Gud meer en én

Om thu wilt wære wdhen meen

Ælsk saa hanum aff hjerthens grund

Oc holt hans bud ij alle stund

Ij huad thu elskir lige met ham

Dhet bliffuer dhijn Gud deg til skam

I årene frem til reformationen blev der ikke skrevet meget på dansk. En række af de tekster man læser som traditionen i dansk litteratur, er faktisk skrevet på latin, først og fremmest Saxo Grammaticus c. 1150-c. 1220.

Også efter reformationen  skrives der stadig ikke meget på dansk. Enhver intellektuel der ønsker at henvende sig til sine ligemænd eller til en større europæisk kreds, skriver stadig på latin. Holberg (1684-1754), der er noget af det mest danske vi har (på trods af at han var nordmand), skrev lige så gerne på latin som på dansk.

Saxo

Holberg

Ach, slip en kraftig Vind, og Havet for mig rør!

Han svarede der paa: Det jeg ey vove tør;

Jeg veed nok, hvor det gik mig i Æneæ tider.

Neptunus er en Mand, der aldrig saadant lider;

Til Uven ham at faa, jeg veed er ingen Skiemt.

Det som jeg gjorde da, han endu ey har glemt,

De skidne Ord, jeg fik, mig ligger nok paa Hjerte,

Jeg mod hans Villie nu har neppe Lov at --,

End sige give Vind, som Havet røre kand

 

 Bemærk i øvrigt at Holberg, der talte flydende latin, fransk, tysk, engelsk og italiensk og læste oldgræsk, på nogle ganske få ord nær bruger gode solide danske el. fællesgermanske ord. (Vove og lide er nedertyske låneord)

Kan du komme i tanker om andre akronymer?

Fra vikingetiden er dansk godt i gang med at udvide ordforrådet ved at optage nye ord fra andre sprog. Først langsomt og tøvende, men efterhånden med stigende fart. Den første større påvirkning er da danskerne kristnes i 900-tallet  Latin var kirkens sprog, og udtryk fra de kirkelige handlinger gled ind i sproget. Men også engelsk (en kort overgang, fx, præst, kirke oldengelsk preost, cirice) og tysk øvede indflydelse i indtil midten af 11 årh. Med kristendommens indførelse går vi også fra runer til det romerske alfabet.

Fra det 11 årh. frem til reformationen kommer de fleste nye ord stadig fra latin og tysk, eller fra latin gennem tysk, måske ca. 2000 nye låneord og oversættelseslån . Med renæssancen og oplysningstiden begynder det at gå rigtigt stærkt. For det første bliver indflydelsen udefra betydeligt øget, og her er det stadig tysk der dominerer, selv om også fransk indflydelse bliver mere almindelig (fx. affære, elegant, jaloux, nervøs). For det andet er der en kraftig indflydelse fra latin og græsk da en stadig større del af borgernes børn kommer i latinskole. I oplysningstiden sker der en lang række videnskabelige landvindinger og ordforrådet til beskrive disse tages for det meste fra latin og græsk. I flere tilfælde dannes der nye ord på grundlag af græske eller latinske rødder, en tradition der er fortsat til vore dage (fx. alle de ord der ender på -logi)..

Låneord optages hvor der er brug for dem. Da fx. bankvæsnet indføres i midten af 1700-tallet låner dansk en lang række ord fra italiensk (fordi italienerne havde opfundet bankvæsnet nogle århundreder tidlige) fx. bank, konto, kredit.

Tysk vedbliver at være den største indflydelse på dansk frem til 1945, men allerede fra 20erne importerer vi en del ord fra USA og England. Efter 1945 går tysk indflydelse næsten helt i stå, men til gengæld sker der en voldsom stigning i antallet af nye ord fra USA og England. Med medieeksplosionen i fra 70'erne og frem til i dag bliver indflydelsen fra USA næsten totalt dominerende. Engelsk sniger sig ind i det danske sprog de besynderligste steder. Man undrer sig måske lidt over at det danske sprog har stået og manglet ord som "Fuck dig!" og "den fucking idiot", men behovet må jo have været der.

I en almindelig dansk tekst i dag er langt de fleste ord danske. I det lille stykke tekst herover har jeg kursiveret alle de ord der er lånt udefra.. Fra tysk kommer ordene: besynderlig og behov. Fra latin (via fransk el. engelsk): importere,  medie, eksplosion, totalt, dominerende. Fra græsk: idiot. Fra engelsk fuck (som har det fra hollandsk). USA er et akronym, dvs, et ord der er dannet af de første bogstaver i de ord som ordet er dannet af. (United States of America) United og States er fra latin, via fransk. America kommer af propriet Amerigo, som hævdede at have opdaget Amerika) Nogle akronymer bliver til selvstændige ord, andre, som USA, bliver udtalt som enkeltbogstaver. Eksempler på akronymer der opfattes som helt almindelige ord er LASER (Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation) og Aids (Aquired Immune Deficiency Syndrome)

Ordet 'indflydelse' udgør en særlig gruppe låneord som man kalder oversættelseslån. Det er dannet ud fra latin in + fluo, som er blevet oversat. Bemærk at vi også anvender den uoversatte form influere. Et andet eksempel på oversættelseslån er fjernsyn ( fra græsk tele=fjern + latin videre =se)

Læren om ordenes oprindelse kaldes etymologi. Kendskab til ordenes oprindelse er naturligvis spændende i sig selv. Men hvorfor, hvornår og hvordan de enkelte ord er kommet ind i dansk, er også fortællingen om vort lands historie og kulturelle udvikling.

Mange ordbøger medtager ordenes etymologi, men det er desværre kun ganske få der angiver første anvendelse. Den bedste kilde til ordenes oprindelse på dansk er Ordbog over det danske Sprog. Er du interesseret i engelske ords etymologi, så er den bedste kilde Oxford English Dictionary

Kendskab til et ords etymologi vil ofte øge forståelsen af ordet og forklare ikke så lidt om ordets anvendelse. Hvis man én gang har lært en række fremmedords etymologi, begynder man at kunne gennemskue de enkelte bestanddele, hvilket både gør det lettere at huske ordene og at gætte på nye ords betydning.

Etymologi

 

 

Link til ODS (Ordbog over det danske sprog)

Mange fremmedord på dansk kommer, som sagt, fra latin og græsk. Ofte er disse fremmedord dannet vha. præfikser og suffikser som det godt kan betale sig at lære betydningen af, da det giver én mulighed for at komme med et godt bud på en mulig betydning af ordet.

Samtidig er disse præfikser og suffikser 'internationale' i den forstand at de anvendes på stort set alle de sprog du kommer til at beskæftige dig med i gymnasiet, og en lang række af dem anvendes i fysik og kemi.