Naturmetoden og grammatik

Når vi som børn lærer at tale foregår det efter ”naturmetoden”, hvilket vil sige at vi lærer sproget ved at imitere det sprog der findes i vores omgivelser. Reglerne for fonetik, morfologi og syntaks bliver ikke nødvendigvis bevidste, men lejrer sig alligevel på en sådan måde at vi bliver kompetente brugere af sproget. De fleste af det givne sprogs regler udleder vi helt ubevidst fra de konkrete eksempler på sprogets anvendelse. Fra utallige eksempler slutter vi os frem til reglerne.

   Børn der lærer at tale, laver en masse fejl. Langt de fleste af de fejl sker i situationer hvor børn anvender de regler for orddannelse og grammatik som de ubevidst har tilegnet sig, i situationer hvor reglerne ikke følges. Derfor bruger børn typisk ’svage’ former af ’stærke’ verber, altså siger ’vindede’  og ’vindet’ i stedet for ’vandt’ og ’vundet’ og ’læset’ i stedet for ’læst’.  I den situation vil børn ofte blive rettet af deres forældre, - en slags primitiv undervisning i grammatik. (Mange danskere  laver samme type fejl når de skal tale engelsk og siger 'teached' i stedet for 'taught'. )

     Men mennesker der er særdeles kompetente brugere af deres modersmål, kan ikke nødvendigvis redegøre for deres eget sprogs grammatik. Hvis de i en given situation bliver spurgt om det hedder det ene eller det andet, er de stort set aldrig i tvivl, men ofte kan de ikke gøre rede for hvorfor, ud over at svare at sådan hedder det altså bare. Hvis du spørger en indfødt dansker om det hedder: ’Pludselig kom han ind i stuen’ el. ’Pludselig han kom ind i stuen’, vil han ikke være i tvivl, men hvis du spørger om hvorfor, får du sandsynligvis svaret at det gør det bare, ikke svaret at hvis der i forfeltet findes et element der ikke er subjekt, så skal det finitte verbum komme før subjektet, - eller en anden grammatisk forklaring. Man kan med andre ord være en særdeles kompetent bruger af et sprog uden at være i stand til teoretisk at redegøre for så meget som blot de simpleste grammatiske regler, og altså også uden at have et metasprog, altså et sprog/ordforråd til beskrivelse af sproget.

    På den anden side findes der mennesker der udtømmende kan gøre rede for samtlige regler i et fremmedsprogs grammatik, men alligevel ikke formår at tale sproget bare nogenlunde flydende. Der er med andre ord to måder at lære et sprog på: (1) Man kan ubevidst tilegne sig sprogets regler ved naturmetoden (2) Man kan lære sig sprogets regler ved at studere dets grammatik og derefter konstruere sætninger med en ordbog.

   Vores første sprog lærer vi ved naturmetoden. Faktisk mener man at evne til at lære sprog er medfødt, altså at hjernen indeholder en slags mønster fra fødslen, hvor vi så fylder rubrikkerne ud med ordforråd og grammatik i det sprog vi først møder. Denne evne til sprogindlæring efter naturmetoden har også vist sig at være tidsbegrænset. Har man ikke lært sprog i en alder af 15-16 år, lærer man aldrig sprog ordentligt. Hvis man får en hjerneskade i sprogcentret som ganske lille og mister alt det sprog man indtil da har lært, så kan man normalt starte forfra og lære sproget igen. Får man derimod en hjerneskade i sprogcentret efter teenageårene,  genvinder man normalt ikke sin fulde sprogevne.

At lære nye sprog

Det første sprog lærer man efter naturmetoden. Fødes man ind i et flersproget miljø, lærer man måske 2 eller flere sprog efter naturmetoden. Men langt de fleste af os taler kun et sprog når vi kommer i skole, og for de flestes vedkommende vil indlæringen af første fremmedsprog være baseret på vores kendskab til vores modersmål.

    Der er mange teorier om den bedste måde at lære fremmedsprog på. Nogle sværger til en version af ’naturmetoden’ hvor læreren udelukkende taler det nye sprog og med tegn og fagter gør sig forståelig. Idéen er så at eleverne mere eller mindre intuitivt skal samle stumperne op og lære sproget ved imitation. Der er ingen tvivl om at det virker for nogle, især hvis de samtidig opholder sig i et fremmedsproget miljø. Men der er også mange der hurtigt får dårlige vaner og drager forkerte grammatiske og fonetiske konklusioner, især hvis de ikke tilrettevises tilstrækkeligt af underviseren. Der er masser af eksempler på at mennesker der har opholdt sig i mange år i Danmark, ikke får lært sproget ordentligt, men forfalder til en slags pidgin-dansk.  Selv om de lever i en dansk kultur og taler dansk hver dag, lærer de aldrig korrekt dansk. Naturmetoden er altså ingen garanti for et godt resultat.

   Den helt modsatte metode, hvor man sætter sig i et hjørne med en grammatik og en ordbog, virker også for nogle. Metoden forudsætter naturligvis at man kan forstå en grammatisk forklaring, og at man har tilstrækkelig motivation til at terpe grammatik og ordforråd uden den store sammenhæng. Samtidig er der jo også masser af muligheder for at få dårlige vaner, især med hensyn til udtale.

   Som andet her i livet lærer vi også sprog på forskellige måder. Nogle har utvivlsomt bedre sprogøre end andre og vil klare sig fint med naturmetoden. Andre er næsten tonedøve overfor sprog og lærer langt hurtigere og mere korrekt hvis tingene bliver forklaret teoretisk. Men for alle gælder det at den bedste sprogindlæring foregår som en kombination af de to metoder, hvor man både lytter sig frem og imiterer, og samtidig bliver bevidst om grammatik og syntaks, fonetik og ordforråd

Almen sprogforståelse

Det er er her almen sprogforståelse kommer ind i billedet. Formålet med indførelsen af faget er at give dig en mulighed for at forstå de grammatiske og stilistiske forklaringer som hører med til enhver sprogindlæring. Langt de fleste af de emner der bliver behandlet på disse sider, gælder for de sprog man har i gymnasiet. Det betyder at lige meget hvilke sprog du vælger efter 1g, vil du have et godt teoretisk udgangspunkt for yderligere sprogstudier. Dit teoretiske kendskab til dansk, og det metasprog til at tale om sprog du erhverver dig, vil gøre dig i stand til hurtigere at få overblik over et nyt fremmedsprogs struktur.

Latin

Omtrent halvdelen af de timer der er afsat til almen sprogforståelse, anvendes til at give en indføring i latin. Det er der flere gode grunde til. For det første er der en lang tradition for undervisning i latin i gymnasiet, i latinskolen lærte man faktisk ikke meget andet. For det andet er latin det sprog der uden sammenligning har øvet den største indflydelse på de europæiske sprog. Nogle er direkte efterkommere, andre har hentet store dele af deres ordforråd og deres forestillingsverden fra latin. For det tredje er latin et særdeles velegnet sprog til at illustrere grammatik og syntaks, og det metasprog vi anvender til at beskrive sprog, er betegnelser vi har hentet fra latinsk grammatik.

Når du kommer i gymnasiet, skal du både arbejde videre med de fremmedsprog du allerede har stiftet bekendtskab med, først og fremmest engelsk, og måske i gang med helt nye sprog som spansk og fransk.

Engelsk

Engelsk har du haft i flere år, og du har sikkert indarbejdet helt bestemte måder du arbejder med sproget på. Nogle af disse metoder er sikkert udmærkede, men du vil nok opdage at der i gymnasiet stilles større krav til selvstændigt at blive bedre til engelsk og til at arbejde på egen hånd. Du kan gøre dig klart hvilke krav der stilles til eksamen i engelsk ved at læse læreplanen for faget. Din engelsklærer vil utvivlsomt vise dig til rette og komme med anbefalinger om hvordan du får mest udbytte af både den daglige undervisning og dit eget arbejde. Det vigtigste er at du holder dig bevidst om læringsprocessen og ved hjælp af trial and error  finder ud af hvilke arbejdsformer der passer bedst til dig. Det er altid en god idé ind imellem at sætte dig ned og se på hvad du har lært, og hvad du kunne have gjort anderledes for at opnå et bedre resultat.

Ordforråd

 En af de største udfordringer i engelsk er det voldsomme ordforråd. Der er historiske grunde til at netop engelsk har et så voldsomt ordforråd med så mange dobbeltformer. Du bliver prøvet både i dit passive ordforråd (fx. når du skal op i en ekstemporaltekst) og i dit aktive (når du skal tale og skrive engelsk). Så der er al mulig grund til at forsøge til stadighed at udbygge ordforrådet. Her skal du finde din egen metode.

Læs!

 Nogle er i stand til at udbygge deres ordforråd ved simpelthen at læse en masse tekst på fremmedsproget. Hvis der er et eller andet du interesseret dig brændende for (motorcykler, hestesport, computere), så kan det være en god idé at skaffe sig bøger, blade og magasiner på engelsk og læse om din hobby der. Der findes et utal af engelske og amerikanske magasiner om alverdens skøreste hobbyer, så måske var det en idé at overveje at abonnere på et af dem. Og så er der selvfølgelig masser af seriøse ugemagasiner som Time, Newsweek osv. og blade om videnskab og teknologi. Hvis du synes det er for dyrt, findes der utvivlsomt et utal af internetsider som behandler din hobby. Bedst af alt er det imidlertid at læse romaner. Hvorfor læse fx Harry Potter på dansk, når han oprindeligt er skrevet på engelsk?

Se video, fjernsyn og gå i biografen

Nogle skal helst have sproget ind gennem ørerne. For dem er det en god idé at se film på engelsk. Hvis filmen er på DVD, er der ofte mulighed for at vælge de danske undertekster fra, og undertiden kan man også finde engelske film med engelske undertekster. Så har man mulighed for at få ordene ind både gennem øjet og øret på en gang.

Ordbog

Men man kommer ikke  i forbindelse med den daglige undervisning uden om at skulle slå ord op. Her er det en god idé at skrive ordene ned i gloselister, gerne på computer, og udarbejde sin helt egen plan for hvordan man får ordene lært. Hvis du fx opdager at nu har du slået det samme ord op et antal gange, skulle du nok overveje at lære ordet. Hvis du laver sådanne lister, vil det være en god idé en gang imellem at tage dem frem og lige repetere ordene. Ord læres kun ved konstant repetition. (Se også under; Den nye teknologis muligheder)

Hvis du synes du har svært ved at lære nye ord, bør du måske overveje at forsøge dig med forskellige former for mnemoteknik. Mnemoteknik er metoder der hjælper en med at huske ved at knytte andre ting til det man ønsker at huske. Hvad der virker for den enkelte er meget individuelt. Nogle husker bedst ved at undersøge ordets etymologi (dets historie), andre knytter ordet til andre ord der minder lydligt om det ord der skal læres, og andre igen tænker i billeder eller i små historier eller laver små rim. Det vigtigste er at man finder et eller andet at hænge ordet op på.

Nogle kan høre fejl ( fx kongruensfejl) medens andre er nødt til tænke i grammatiske baner for at undgå de samme fejl. Sådan er det bare. Hvis du konstant oplever at du laver de samme typer fejl når du skriver engelsk, så er der flere metoder at forsøge at løse problemet på. For det første kan du forsøge dig med en mere grundig gennemlæsning, også en hvor du læser teksten højt for dig selv. Der findes fejl som øret hører bedre end øjet ser dem ( fx, gentagne ord og andre sjuskefejl, og for nogles vedkommende også kongruensfejl). Hvis det ikke virker, og du hverken kan se eller høre fejlene, så må du forsøge dig med en grammatisk analyse af teksten. Det kan godt være temmelig tidskrævende de første par gange, men du kan meget hurtigt blive ganske ferm til det.

Det meste af det der er omtalt ovenfor, gælder også for begyndersprog. Når du lærer et nyt sprog, er det imidlertid uhyre vigtigt at du meget hurtigt får udbygget dit ordforråd. Her kan de overfor nævnte ordlister og gammeldags terperi være den bedste metode. Især er det vigtigt at kunne iagttage sin egen læring ved at føre lister over 'lærte' ord og 'ord der skal læres'.

Begyndersprogene fransk, spansk og (især) latin adskiller sig fra engelsk ved at morfologien (ordenes bøjning) er langt mere omfattende end på engelsk. Det betyder at der er lange lister med paradigmer (modeller for ordenes bøjning) der skal læres udenad. Her er der ofte kun én vej, og det er traditionelt terperi. Man kan lige så godt bide i det sure æble og få  lært bøjningerne en gang for alle. Får man ikke lært disse bøjninger i første omgang, vil det hurtigt vise sig at man kommer til at bruge uforholdsmæssig meget tid på at slå de samme ting op igen og igen, tid der kunne være brugt bedre til at få det lært en gang for alle.

Den nye teknologis muligheder

Den ny teknologi giver dig masser af hjælpemidler til sprogindlæring. Der findes elektroniske ordbøger også on-line, som gør det langt hurtigere at slå ord op end det var da man kun havde ordbøger i bogform. Der findes elektroniske udtaleordbøger hvor man ved at klikke kan få udtalt ordet på fremmedsproget. (Man behøver ikke engang lære lydskrift) Der findes ganske mange programmer med ’drills’, altså programmer hvor man kan øve sig på et bestemt aspekt af et sprog indtil det sidder helt fast uden at skulle trætte sin lærer eller familie med at skulle overhøre én (Et sådant program findes på denne webside under ’Lativerb’, en program til indøvelse af de latinske verber).

   Til de sprogfag hvor der en skriftlig dimension, findes der ordbøger, synonymordbøger og  programmer der checker grammatikken. Til de fleste tekstbehandlingsprogrammer findes der stavekontrol og autokorrektur. En individualiseret autokorrektur er særdeles nyttig for den der skal skrive korrekt. Hvis man, hver gang man får opgaver tilbage, skriver både sine fejl og det rigtige ind i sin autokorrektur, så kan man ikke lave den samme fejl igen.

Stavekontrol og elektroniske ordbøger

Du skal altid bruge stavekontrol i de situationer hvor dette hjælpemiddel er tilladt. Men vær forsigtig. Langt de fleste stavefejl elever laver i deres opgaver i dag, er homonymer, dvs. ord der lyder eller staves næsten ens, og som stavekontrollen derfor ikke finder og retter. Stavekontrollen foreslår ofte en alternativ stavemåde til det ord den ikke kender, men hvis du ikke umiddelbart ser at dette forslag må være det rigtige, så må du slå ordet op i en ordbog.

Når du slår ord op i ordbøger, så er det vigtigt at du ikke blot  accepterer det ord ordbogen foreslår. Hvis du ikke umiddelbart genkender ordet som det du ledte efter, skal du altid lave et kontrolopslag, altså slå ordet op den anden vej.

Det kan også, som nævnt ovenfor, være en god idé at lave lister med nye ord som du har lært. Sådanne lister kan  alfabetiseres eller organiseres på en hvilken som helst måde du måtte ønske ( fx  også efter 'lærte' og 'endnu ikke lærte', hvor du så kan se din progression hver gang du flytter et ord fra en kolonne til den anden)

Der er også gratis online udtaleordbøger på nettet fx

http://www.thefreedictionary.com

 

 

 

 

 

En autokorrekturliste til engelsk som måske vil kunne rette nogle af dine fejl, kan du se ved at klikke her

IInternettet som ordbog

På internettet findes utallige sider på alverdens sprog. Det betyder at stort set alle udtryk som findes på de pågældende sprog, sandsynligvis også findes på en eller anden side i cyperspace, - og i langt de fleste tilfælde på adskillige hundrede sider. Derfor kan du kontrollere dine egne formuleringer ved at sætte dit udtryk i anførselstegn og så søge efter det i en søgemaskine, fx. Google.

Et eksempel: Lad os antage at du har slået ordet 'blomstende' op i en ordbog. Ordbogen vil sandsynligvis give eksempler og komme med anvisninger på i hvilke sammenhænge du skal anvende flowering, blossoming, florid, flourishing, florescent mm., men hvis den nu ikke lige giver netop den sammenhæng som du har tænkt dig, så søg i Google, og se hvor du får flest 'hits'. Søg fx på flowering culture, flourishing culture og florid culture, og vælg så den der giver flest hits. Det vil nemlig være det gængse udtryk. Prøv evt. også med flowering style, flourishing style og florid style, og prøv at erstatte style med plant. Eller prøv en hvilken som helst anden kombination

Internettet som ordbog er især rigtig god til at kontrollere idiomatiske udtryk. Idiomatiske udtryk er udtryk som fx. ordsprog, og catch phrases (faste vendinger) som er kulturafhængige og som derfor sjældent kan oversættes direkte og blive forstået. Hvis fx du oversætter udtryk som 'fuld som en allike' el. 'tale som et vandfald' til 'drunk as a jackdaw' og 'talk like a waterfall' , og prøver at 'google' dem, så vil du måske nok få enkelte 'hits' , men ikke mange og de fleste fra danske sider. Prøv til sammenligning at 'google' 'drunk as a skunk' og 'talk up a storm'. Ved sådanne udtryk skal du have mindst 100 hits før man kan sige at udtrykket er 'anerkendt'.

Samme fremgansmåde kan naturligvis anvendes også på fransk, tysk, spansk, italiensk osv.

Idiomatiske udtryk

Før du afleverer en skriftlig essay-opgave el. lignende, bør du læse opgaven op for dig selv. Øret opfatter en masse fejl som øjet ikke ser, fx gentagne ord og kongruensfejl.

Det kan også være en idé at få en anden til at læse din opgave op for dig, men da det jo kan være lidt svært at få nogen til det, kan du bede computeren om at gøre det. Der findes på nettet masser af gratis oplæsningsprogrammer til de fleste sprog. Et gratis oplæsningsprogram til engelsk findes på http://www.naturalreaders.com/download.htm og der findes et til dansk på www.adgangforalle.dk/download.htm

Oplæsningsprogram

Kommunikationsstrategier

Hvor man tidligere lagde næsten al vægten på formel korrekthed og indlæring af grammatiske regler, lægger man i dag større vægt på kommunikativ kompetence, altså evnen til effektiv kommunikation på fremmedsproget. I en eksamenssituation bliver du bedømt på om du rent faktisk er i stand til at få sagt de ting du ønsker uden at hænge sig alt for meget i om du har udtrykt dig helt korrekt, eller om du mangler en glose her og der.

Det betyder at hvis du i en given situation ikke kender en bestemt glose på fremmedsproget, så kan det være en god idé at forsøge at finde et synonym eller en omskrivning så du ikke går helt i stå. Hvis du fx ikke kender ordet for 'guldsmed' på engelsk, kan du forsøge dig med et højere abstraktionsniveau og sige 'flying insect' i stedet for 'dragonfly'.. Eller hvis du ikke kan huske ordet for 'kreditforeningslån', kan du fx sige 'the money you pay to live in a house' eller 'house rent' snarere end 'mortgage'.