Om denne lille grammatik:

Denne lille danske grammatik er først og fremmest beregnet på at skulle anvendes online.

Den er kortfattet og redegør derfor kun for den grundlæggende danske morfologi og syntaks

Løbende tekst er skrevet med sort

Eksempler er alle skrevet med blåt

Fremhævede ting ( fx endelser o. lign.) er skrevet med rødt

Verber

(udsagnsord)

Verberne er grundlaget for sætningen. Med andre ord: Ingen sætning uden verbum. Derimod kan en sætning godt bestå af blot ét verbum. Fx er udsagnet 'Kom!' en sætning,

Verber udtrykker handling eller tilstand.

Verberne findes på dansk i 3 finitte (sætningsdannende) måder (el. modi): (1) indikativ, (2) imperativ og (3) konjunktiv.

Indikativ (fortællende måde) bruger i almindelige fremsættende sætninger. Indikativ findes i 2 tider: nutid og datid.

Nutid dannes ved at tilføje -r eller -er til infinitiven. (Undtagelser fra denne regel er modalverberne (se senere) og 'ved')

Datid dannes på måder ( regelmæssig og uregelmæssig). De regelmæssige verber danner datid ved at tilføje -ede, -te, eller -de til infinitiven.

De uregelmæssige verber bøjes i datid uden at der tilføjes endelser. Derimod skifter vokalen karakter.  ( fx  går - gik, hjælper - hjalp, bliver - blev)

Hvorfor det forholder således fortaber sig til dels i fortidens tåger, men

Substantiver

(Navneord)

Substantiver kaldes på dansk navneord. Substantiver defineres mest entydigt som: de ord der udfylder substantivernes rolle i sproget.

Substantiver betegner (1) konkrete ting og steder virkeligheden (2) levende væsener (3) begreber.

1. Eksempel på ting og steder

   hus, fartøj, printer, København, Nordjylland,

    

2. Eksempel på levende væsener

   kvinde, trold, Frederik, mus, ven

    

3. Eksempel på begreber

   tankegang, kærlighed, dovenskab, sex

(Du bemærker at nogle af navneordene er skrevet med stort. Det er dem der udgør en særlig undergruppe som kaldes proprier ( af proprium = egennavn.)

På dansk var der oprindeligt 3 køn, men med tiden er hunkøn og hankøn faldet sammen til et køn fælleskøn, så vi i dag kun har to køn nemlig fælleskøn og intetkøn.

Substantiver bøjes ikke i køn, men kan bøjes i bestemthed:

Et ords køn er stabilt og ændres ikke. Ganske få ord ( fx cirkus) kan være både intetkøn og fælleskøn.

Hvis et substantiv er sammensat af to substantiver, er det normalt det sidste substantiv der afgør kønnet:

Substantiver kan bøjes i tal:

Skemaet heroer viser de 4 måder at danne pluralis på på dansk, nemlig ved at tilføje e, r, er eller Ø (ingenting).

En del substantiver danner uregelmæssige pluralisformer (fx. høne - høns (el. høner), mand - mænd, and - ænder, fod - fødder)

Mange fremmedord bevarer pluralisformerne fra de sprog de kommer fra ( fx. leksikon - leksika ( el. leksikoner), konto - konti ( el. kontoer), drink - drinks). Mange nyere låneord har dobbeltformer ( fx. e-mail - e-mail el. e-mails), men sandsynligvis vil en af formerne med tiden gå med med sejren og den anden blive glemt.